Her højt mod nord hvor Danmark slutter og de to have mødes, er der oplevelser for alle generationer 365 dage om året. I Skagen finder du nogle af Danmarks skønneste strande med hvidt sand, et levende byliv, inspirerende museer og en helt unik natur. Vi glæder os til dit besøg!

En af de helt store og uundgåelige oplevelser, når du besøger Toppen af Danmark, er den smukke og særlige natur, som du finder her. I Toppen af Danmark finder du flere vandreklitter, hvoraf de største er Råbjerg Mile, Rubjerg Knude og Sandmilen. Disse steder kan du se sandflugten, som hærgede Skagen-området og andre steder langs den jyske vestkyst indtil 1800-tallet, hvor der blev plantet marehalm for at stoppe denne. Som et minde om denne tid kan du besøge Den Tilsandede Kirke i Skagen, som viser de alvorlige konsekvenser af sandflugten.
Grenen – også kendt som det nordligste punkt i Danmark – er et smukt naturfænomen, som er en af Danmarks mest kendte naturoplevelser. Her kan du opleve, hvordan Skagerrak og Kattegat møder hinanden og stå med et ben i hvert hav. Skagen har årligt besøg af mange turister hvor største parten kommer om sommeren. Derefter er det helt specielt at besøge Skagen uden for højsæsonen hvor man kan mærke roen sænke sig i hele kroppen.  

Få mere information her:

Visitskagen